Petra elsker sig selv



❤️ Click here: Pretra elsker sig selv

Hvilket også er blandt én ud af få grunde til jeg fortsat følger bloggen og har nydt det længe. At jeg så vælger at springe fra, ja — dét er jo ikke så heldigt hvis man ser på seertal etc. Det kan godt være, det hele er sagt med et glimt i øjet, men jeg synes ikke, det skinner så meget igennem i artiklen.


I Frankrig har man vist arbejdet på at det skal stå på billeder, hvis modellerne er photoshoppede. Og selvom jeg hverken har tabt 10 kilo eller trænet mig til en fitnesskrop, så har jeg med et kvalmende ord været på en terapeutisk rejse, hvor jeg har fundet frem til, at min krop egentlig er helt fin, som den er. En dokumentar der netop handler om det modsatte, tv-værten der ikke elsker sig selv og sin krop.


Petra elsker sig selv - »Jeg vil langt hellere blive udsat for at drikke mit eget tis eller sætte stød til mig selv på tv, end at dele mine allerinderste tanker om mig selv.


Allerede titlen i sig selv er en stor fed løgn. Petra, der er 32 år, har en smuk, naturlig og sund krop. Reklamer der fortæller dig, at du skal være perfekt Nu hvor jeg lever i København bliver jeg bombarderet med en del flere reklamer, end da jeg boede i Sønderjylland. Ikke ment som papir-reklamer eller reklamer i fjernsynet. Men i Sønderjylland kører busserne ikke rundt med reklamer på siderne, og der er ikke store reklamesøjler rundt omkring på gaderne. Forleden stod jeg og ventede på en bus, og da den endelig kom, fik jeg smækket et par silikonebryster i hovedet. De stirrede mig direkte ind i øjnene, da bussen stoppede foran mig. Det er ikke fordi jeg er bange for bryster, at jeg synes, at det var ubehageligt. Men hvorfor skal der reklameres for sådan noget som at få en plastikoperation? Er busselskaberne i København virkelig bare så meget på røven, at de har brug for at få økonomisk støtte fra den plastikkirurgiske branche? Eller er det fordi vi absolut allesammen skal se ens ud, for at kunne leve i en perfekt verden? Lav om på din tristhed Jeg har altid sagt til mig selv, at hvis mine bryster blev mindre, så ville jeg få dem lavet større igen. Jeg er af den overbevisning, at hvis man er ked af noget, hvorfor laver man det så ikke bare om? Hvis man virkelig ligger og græder sig selv i søvne hver aften, fordi ens næse er for stor, eller hvis man virkelig ikke tør vise sig i en bikini, fordi ens mave buler lidt for meget, hvorfor så ikke få lavet om på det? Men efterhånden som jeg er blevet en smule ældre, og min egen krop har ændret sig en smule, så er jeg begyndt at tænke over, om man virkelig vil blive glad af, at få lavet om på sin krop. Selvfølgelig vil det i nogle tilfælde kunne ændre hele ens hverdag og liv. Hvis man for eksempel har tabt sig 50 kilo og får opereret alt ens overskydende hud væk, så er jeg overbevist om, at det vil være med til at forhøje ens livsglæde og livskvalitet. Men kan man ikke hele tiden finde noget, som man er utilfreds med? Først får man lavet sin næse. Det var jo ikke så slemt? Så får man lavet sine bryster. Hvad så med ens knæ? Bør man ikke istedet lære, at acceptere det man har og lære at leve med det? Bliver Petra virkelig gladere af at tabe sig 5 kilo? Vil hun ikke bare derefter gerne tabe sig yderligere 5 kilo? For man kan jo heller ikke selv bestemme, hvor de 5 kilo bliver taget fra. Alle har gode og dårlige dage Jeg tror, at man skal passe på, så det ikke ender med at blive en besættelse. Jeg siger ikke, at jeg er 100 procent glad for min krop. Vær indstillet på det Jeg ved godt, at det er så let at sige, at hvis man er ked af noget, så må man ændre det. Jeg har altid været så dødtræt af folk der brokker sig over, at de er for tykke, men samtidig går de glædeligt ned og køber en pizza til aftensmad, is til dessert og slik inden de går i seng. Hvis det er den indstilling man har, så synes jeg ikke, at man skal brokke sig. Jeg ved udemærket godt, hvor svært det er, at omstille hele sin livsstil. Jeg har selv set det hos en veninde og oplevet det hos mig selv. Men når først man er inde i rutinen og virkelig er indstillet på at ændre noget, så er der ikke langt fra start til sejr. Og det er de små sejre man skal holde fast i. Jeg har altid syntes, at hun var lidt irriterende, uintelligent og opmærksomhedskrævende. Hvorfor han man virkelig behov for dagligt at poste et undertøjsbillede af sig selv? Men jeg gør det jo ærligt talt også selv nogle gange. Man gør det vel bare, fordi man er stolt over det man selv ser. Og det man er stolt over, det vil man gerne vise frem. Til at starte med tror man ikke selv på det, men hvis man bliver ved, så ender man med at tro på det. Noget Petra også opdager i løbet af programmerne. Det er ikke første gang jeg hører dette. Hvis man siger noget ofte nok, så bliver det til sandhed. Men jeg synes bare, at det var så bekræftende og dejligt at se og høre en kvinde som Irinia, der virkelig har det godt og hviler i sig selv. Hvorfor skal man være perfekt? Men jeg kan blive sur, frustreret og irriteret over alle de reklamesøjler vi hver dag bliver bombarderet med, hvor vi får kastet perfekte kvinder i hovedet. Deres hud er fejlfri, de har lækkert hår, lår der ikke rører hinanden, en smuk flad mave med den skønneste talje. Perfekte flotte bryster, ikke for store, ikke for små. En struttende numse, men uden at det bliver vulgært. Reklamer med perfekte bryster, for det er dine jo ikke. Og samtidig med alt dette har de den perfekte kulør. Det er så deprimerende, at vi hele tiden bliver opfordret til at være perfekte, istedet for at vi bliver opfordret til at elske os selv med den diversitet der nu engang er imellem mennesker. Den absolut eneste måde, man kan blive glad for sin krop på, er ved at slutte fred med den. Og det er heldigvis også den konklusion Petra kommer frem til. Klikker altid ind på din blog med det samme når jeg får en e-mail alert. Det er et frustrerende emne. Det skal vel også være okay ikke at elske sig selv, for det er dælme svært at have det på nogen anden måde i det her samfund. Kropshad er ikke et symptom på at der er noget galt med personen, men med omgivelserne imo. I Frankrig har man vist arbejdet på at det skal stå på billeder, hvis modellerne er photoshoppede. Hvis man ikke kan slippe af med de alt for perfekte reklamer, er synliggørelsen af hvor urealistiske de er vel den rigtige vej at gå…? Jeg er glad for at høre, at du følger med! Du har helt ret i, at det er ok ikke at elske sig selv, det er bare forfærdeligt, at samfundet skal gøre det så let, ikke at elske sig selv. Det kunne være så fedt, hvis det også skete i Danmark, med tekst på photoshoppede billeder, så ville det helt klart være lettere at gennemskue, at alle modeller ikke ser så satans perfekte ud, og så vil man nok have det lettere med at acceptere sig selv! Men ja, det er en hel samfundsændring der skal til, for at kvinder får lettere ved at acceptere sig selv, desværre..


Hvordan lærer man at elske sig selv
»Jeg er for tyk og har for meget fedt på maven, og mine inderlår rører ved hinanden og er slaskede. Hun vælger i det første program at træne hver dag for at tabe sig. I første prime udfordrer Petra sig selv med 21 dages træning. Hun tydeliggør oven i købet at det har at gøre med hendes EGET dårlige pretra elsker sig selv, men at de følelser kommer til udtryk i hendes irritation over fx bloggere. Lasse Helt OK Molly, synes nu din kommentar er mere konstruktiv end sur, så det er jo godt ; Jeg kan sådan set godt følge, hvad du siger. Det har sat en for bremse for strandture i bikini og stramtsiddende tøj, og Petra er kommet til at hade synet af sin nøgne krop i spejlet. For det ydre kan man kontrollere bedre. Jeg synes, at dem der angriber den artikel, skal læse den igen og forstå, at Petra hele vejen igennem tager udgangspunkt i sit eget selvbillede.